Vildledte rådmanden om lovgivningen?

Lovgivningen er blevet strammet, fortalte Mai-Britt Iversen til "Rikke" i et brev. Ja, men ikke for "Rikke", som søgte før reformen. Faktisk var den ikke blevet strammet i 10 år.

I 2013 trådte reformen af førtidspension i kraft. Den første lovændring, der ændrede vilkårene for tildeling siden en reform fra 2003.

“Rikke” ansøgte tidsnok i 2012 til at blive vurderet på det forrige lovgrundlag. Det er uomtvisteligt, og “Rikkes” daværende sagsbehandler undersøgte og fik bekræftet det, da ansøgningen blev indgivet.

Alligevel indikerer meget, at Aalborg Kommune har ageret som om, at 2013-reformen allerede gjaldt. Også selv om det vedlagte lovgrundlag var den gamle lov fra 2003. Det anes eksempelvis på ordvalget, hvor Aalborg Kommune taler om at udvikle borgerens resurser over et årelangt forløb. En tankegang, der hænger sammen med idéen om 2013-reformen.

“Rikkes” sag er ikke den eneste sag, der indikerer, at Aalborg Kommune reelt foregreb reformen, før den trådte i kraft. For allerede fra start i 2013 faldt antallet af tildelinger kraftigt, selv om der i mange tilfælde var tale om 2012-ansøgninger. "Rikkes" støttegruppe har hørt om lignende tilfælde.

Rådmand Mai-Britt Iversen giver næring til mistanken om, at Aalborg Kommune ulovligt har foregrebet 2013-reformen i vurderingen af en 2012-ansøgning. Det ses i et af de breve, som rådmanden har sendt til “Rikke”.

I et brev af 16. maj 2013 skriver Mai-Britt Iversen:

Lovgivningen på området er kompleks og har i de seneste år været igennem en række revisioner, der har haft til formål at gøre det vanskeligere at opnå førtidspension. Konsekvensen er, at det er kommunens opgave at sikre, at alt er afprøvet og kan dokumenteres afprøvet før en førtidspension kan komme på tale.

I “Rikkes” tilfælde var der dog ikke ændret et komma i lovgivningen siden 2003 - i 10 år!

Så kan det godt være, at refusionsreglerne op igennem nullerne var blevet ændret, så det blev mindre attraktivt at tildele førtidspension. Det er også muligt, at landspolitikere og landets centraladministration i tidernes løb har øget presset og efterlyst strammere praksis. Det kan også være, at kommunerne selv har sunget stramme-paroler internt. Detaljer, der kunne give forvaltere det indtryk, at loven var blevet strammet.

Det kan også være, at Ankestyrelsen har strammet garnet med sine afgørelser. Men både Tamil-sagen og Statsløse-sagen har jo mindet os om, at der afgørende forskel på, hvad der er lov og hvad der er ministeriel praksis.

For selve pensionsloven - kriterierne for tildeling - havde ikke været ændret med et eneste komma i 10 år, da "Rikke" søgte. Ikke engang en ny, præciserende ministervejledning fra 2007, ændrer det faktum.

Så rådmandens forklaring ser unægteligt ud som om, at Mai-Britt Iversen vil manipulere “Rikke” til at tro, at der er sket ændringer af lovgrundlaget for "Rikke", som der slet ikke har fundet sted.

Én ting skete dog i året forinden, som giver rådmanden ret i formuleringen. I 2012 vedtog Folketinget den reform om førtidspension, som i 2013 trådte i kraft. Men den reform har intet at gøre med lovgrundlaget for "Rikkes" ansøgning, og reformen er derfor helt irrelevant at inddrage i en begrundelse.

Så forklaringen er uden tvivl stærkt problematisk og fordrejende. Mai-Britt Iversens formulering giver unægteligt det indtryk, at “Rikkes” sag reelt er blevet bedømt på den nye reforms lovgrundlag, selv om reformen slet ikke var trådt i kraft.

Det er ikke eneste gang, at der sker forveksling af lovgrundlaget for “Rikke”. Vi vender tilbage senere med en lignende episode. Bare værre.