9. august gav Aalborg Kommune afslag på "Rikkes" første ansøgning om førtidspension. Den tredje psykiater, som "Rikke" havde truffet i sit årelange forløb, havde udelukket, at der var behandling, der kunne hjælpe "Rikke". Hun skulle passe på resten af sin livskvalitet, mente han.
Aalborg Kommune var dog ikke tilfreds med meldingen om, at der ingen behandlingsmuligheder var mod "Rikkes" angsttilstand. Aalborg Kommune bad derfor en ny psykiater om at udarbejde en erklæring. Psykiateren skulle helt nøjagtigt forholde sig til, hvad en såkaldt "bredere indsats" kunne gøre.
Altså, når den tredje psykiater havde udtømt alle psykiatriens behandlingsmuligheder, så spurgte kommunen den fjerde psykiater, om der var håb for, at "Rikke" kunne komme sig med støttetiltag som bostøtte. Det havde Aalborg Kommune helt konkret peget på.
Angst er en meget almindelig folkesygdom. Man regner med, at cirka en femtedel af befolkningen på et tidspunkt i livet får angst i diagnostisk forstand. Helbredsprognosen er generelt god, og efter behandling får godt halvdelen af alle patienter det markant bedre.
Det har givet angst rygte for at være en håndterbar lidelse, men der er også en restgruppe, som ikke så nemt kan mestre symptomerne. Det gælder især patienter, som lider af flere angsttyper eller andre komplekse tilstande. Angst kan altså være en mindre alvorlig lidelse, som går over, og så kan det være en meget alvorlig og livsvarig lidelse.
"Rikkes psykiatere er enige om, at "Rikkes" tilstand ikke er opstået sent i livet. Hun har formentlig levet op til diagnosekriteriet siden småbarnsalderen, og begge psykiatere, som har givet vurderinger i "Rikkes" sag, kalder tilstanden for livslang, og den bliver forværret af det pres, som hun konfronteres med.
Og her er så den fjerde psykiaters konklusion:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar