Mere end to år efter sit afslag på førtidspension har "Rikke" stadig ikke fået svar på, hvad der dokumenterer, at hendes arbejdsevne kan udvikles, når psykiatererklæringen, som kommunen selv bestilte i 2012, udelukkede enhver mulighed.
Heller ikke i et svar, som Aalborg Kommunes jobcenterchef Jesper Dahlgaard har forfattet 20. april 2015. Jesper Dahlgaard føjer sig dermed til listen over personer, som snakker udenom i stedet for at svare.
Som et svar på spørgsmålet om, hvad der udgør den dokumentation, som Aalborg Kommune mener eksisterer, henviser han til en samlet vurdering:
Nej, faktisk svarer han slet ikke på, hvad der udgør dokumentationen. I skrivelsen forvansker han faktisk "Rikkes" spørgsmål og formulerer det om, således at "Rikke" denne gang spørger om, hvad der er belæg for vurderingen.
Men det spørgsmål, som han citerer "Rikke" for, spurgte "Rikke" aldrig om. "Rikke" spurgte ikke, hvad der lå til grund for en vurdering. Her er hendes spørgsmål, som blev sendt 14. april 2015:
Der er himmelvid forskel på vurdering og dokumentation. "Rikke" spurgte ikke om, hvordan Aalborg Kommune havde vurderet. "Rikke" spurgte om, hvad der udgjorde dokumentationen:
Jobcenterchef Jesper Dahlgaard forveksler dermed to begreber, som ikke er sammenfaldende. Der er himmelvid forskel på at dokumentere og vurdere, om en vulkan vil gå i udbrud eller præcis hvor lang tid en lyspære kan lyse.
Er lyspærens levetid dokumenteret til at være otte måneder uden afbrydelser ved 230 volt, så holder pæren i otte måneder, og gør den ikke, så har belægget for den dokumentation været falsk.
En vurdering, derimod, er mere eller mindre kvalificeret gætteri.
Det er svært at forestille sig, at en chef med akademisk kandidatbaggrund sådan kan forveksle de to begreber ved et uheld. Det er Aalborg Kommunes helt egne ord, at der forelå en dokumentation i forbindelse med afgørelsen. Nu kalder jobcenterchefen det for noget andet. Dokumentation er blevet til vurdering, men det er noget ganske andet.
Aalborg Kommune har altså stadig ikke svaret på spørgsmålet. Man kunne helt få den mistanke, at kommunen ikke selv tror på den formulering, siden at den er så svær at redegøre konkret for.
Til gengæld nævner han Beskæftigelsesankenævnets afgørelse. Som var ulovlig. Den afgørelse har isoleret set intet at gøre med det meget enkle spørgsmål, som Aalborg Kommune er blevet stillet.
Håbet for "Rikke", er, ifølge Jesper Dahlgaard, at der er såkaldt "passive ressourcer", som kan udvikles til "aktive ressourcer".
Det er en abstrakt måde at sige, at der er en arbejdsevne, som ikke bliver brugt, som kan trænes op til at blive en arbejdsevne. Altså, den kan blive aktiv. Det skal ske ved, at stærkt socialfobiske "Rikke" skal trænes af en socialfaglig medarbejder, som "Rikke" ikke engang vil kunne indgå en relation til.
Aalborg Kommune bad selv en psykiater om at tage stilling til den bestræbelse. Her er hans konklusion.
"Rikkes" egen sagsbehandler, som skrev ressourceprofilen, virkede heller ikke overbevisende. Læs hvad hun skrev i papirerne om bostøtte.
Og det kalder de en saglig og faglig vurdering?
Sidste halmstrå er Beskæftigelsesankenævnets ulovlige afgørelse fra 2013. Den bliver Aalborg Kommunes autoritative argument for, at afgørelsen var i orden. Som om det er sandhedsvidnet over dem alle.
Aalborg Kommune tror ikke engang selv på det. To gange i løbet af kort tid har Aalborg Kommune harceleret over Ankestyrelsen i forbindelse med socialsager. Først gjaldt det kærestepengesagen. Dernæst gjaldt det Ankestyrelsens kritik af tildeling af førtidspensioner. Pludselig var Ankestyrelsen intet orakel alligevel. Derfor kan det undre, at kommunen ikke protesterer over en afgørelse, som ikke engang kan finde rundt i lovgrundlaget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar