Efter nytåret 2013 fik "Rikke" ny sagsbehandler efter den sagsbehandler, der havde udarbejdet resurseprofilen i ansøgningen om førtidspension. Eller ny "sagsmishandler". Her er første del af tragikomedien.
Det fremgik af tilgængelige informationer, at den nye sagsbehandler, "sagsmishandleren", som blev tilknyttet ved årsskiftet 2013, slet ikke havde socialrådgiveruddannelsen som baggrund.
Og social rådgivning gjorde hun tydeligvis slet ikke i.
Hun var derimod en yngre cand.mag i dansk og psykologi fra Aalborg Universitet, som samtidig drev selvstændig virksomhed. Karrieremæssigt så det ud til, at jobbet mere eller mindre var tilfældigt landet for "sagsmishandleren".
Det fremgik intet sted, om sagsbehandlerjobbet i Aalborg Kommune var på deltid eller fuld tid.
Til gengæld viste det sig, at hun manglede helt essentiel viden om forvaltningsskik. Eller også ville hun blæse forvaltningsskik et stykke. Mere om det i en senere episode.
I hvert fald fjernede Aalborg Kommune af uvisse grunde en rigtig socialrådgiver ved udgangen af 2012 og erstattede hende med denne døve mur, der tilsyneladende kun var ansat til at eksekvere Aalborg Kommunes ulovlige jernvilje uden den fjerneste pardon.
Fra første kontakt i vinteren 2013 og frem, blev hun sat grundigt ind i, hvilke vanskeligheder, som "Rikke" havde med sin alvorlige socialfobi.
Hun hævdede også at have læst psykiatererklæringen fra oktober 2012, hvor følgende passage indgik:
”Rikke" bliver præget af svære angst og følgesymptomer når hun skal uden for hjemme, når hun skal møde med sagsbehandler og til undersøgelse og behandling. Hun bliver stresset, irritabel, får tankemylder, bliver søvnløs, får negative tanker i forhold til omgivelserne, bliver anspændt, føler sig ikke forstået og tænker, om det der skal foregå at det er form for tortur.
På trods af den viden fik "sagsmishandleren" alligevel den idé, at "Rikke" kunne møde op til et tværfagligt teammøde en uge efter henvendelsen. Et teammøde er uden tvivl en markant skærpet situation i forhold til opfølgningssamtaler hos kommunen, hvor der kun er borger og sagsbehandler til stede.
Der fremgår ikke af invitationen, hvor mange personer, som stærkt socialfobiske "Rikke" skulle konfronteres af på én gang. Om det er 5, 7 eller 8.
Men det fremgik, at...:
1. Der vil være et tværfagligt team.
2. Der vil også være en psykolog i lokalet.
3. Og øvrige jobcentermedarbejdere.
Velbekomme.
"Sagsmishandleren" udelukkede altså ikke, at en socialfobiker, som ikke engang tør møde sin vicevært, kunne medvirke til det. Hun udtrykte derimod, at det var en god idé.
Man får dermed den mistanke, at "sagsmishandleren" på kommunens vegne nærede en helt grundlæggende mistro til "Rikkes" usynlige, men stærkt invaliderende handicap. Som om hun tænkte, at det måske er ubehageligt i de første fem minutter, hvorefter "Rikke" vil vænne sig til det.
Forholdet til "sagsmishandleren" var et mareridt for "Rikke", der varede i trekvart år, før det kulminerede. Følg med i fortællingen, som fortsætter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar