"Rikke-sagen" kronologisk

"Rikke" er 37 år gammel og bor på landet i det nordjyske opland til Aalborg sammen med kæreste og fælles barn. I det meste af sit voksenliv har hun boet i Aalborg by.

I offentligheden kalder hun sig "Rikke" og ønsker ikke at stå frem med sin rigtige identitet. Årsagen er, at hun med sin socialfobi har alvorligt ubehag over at være genstand for personlig opmærksomhed.

"Rikke" betegner sig selv som stolt. Er opdraget til at bestille noget og gøre sin pligt og føler sig ramt af ikke at kunne deltage i samfundet. Hun ønsker ikke, at gamle klassekammerater skal finde hende i det nuværende morads.

Støttegruppen kender hendes rigtige identitet, og det gør Aalborg Kommune i den grad også.

Da Nordjyske Stiftstidende 3. april 2015 bragte "Rikkes" historie, havde redaktionen haft adgang til alle centrale dokumenter i sagen.

I hele sit liv har hun haft betydelig meget nervøsitet over at omgås mennesker, og hun oplever selv, at det er kun blevet drastisk forværret.

2005: "Rikke" søger kontanthjælp. Hendes forrige samlever og "Rikke" er flyttet fra hinanden, og "Rikke", som tidligere har hutlet sig igennem uddannelsesforløb, står uden levegrundlag. Hun gør kommunen opmærksom på, at hun må have behov for psykiatrisk hjælp eller psykologisk behandling. Sagsbehandleren tager ikke opfordringen højtideligt og henviser "Rikke" til at gå på daghøjskole.

2008: "Rikke" indser, at hende socialfobi er særligt behandlingskrævende. Efter lang tids nøl fra praktiserende læge, som i lange perioder blot har skrevet medicin ud, får hun med pres fra bisidder endelig overbevist sin læge om, at hun skal henvises til psykiater. Første psykiaterkonsultation foregår i 2008 i Aarhus. Lægen tager her "Rikke" aldeles alvorligt og henviser "Rikke" til Angstklinikken i Risskov, som er Danmarks mest specialiserede.

2009: "Rikke" gennemfører en lang række terapisessioner ved Angstklinikken i Risskov. Det slutter med en konklusion om, at hendes tilstand er bedret yderst minimalt. Tilstanden er meget kompliceret.

2012: Efter flere psykologsamtaler laver Aalborg Psykiatriske Sygehus en grundig udredning, som udmunder i en statusattest fra en psykiater.

29. marts 2012: Psykiateren ved Aalborg Psykiatriske Sygehus er klar i mælet og skriver i en statusattest, at "Rikke" ikke kan helbredes for sin tilstand. "Rikke" vælger på den baggrund at søge om førtidspension.

9. juli 2012: Aalborg Kommune stiller i udsigt, at hun vil få afslag. Aalborg Kommune mener ikke, at det er bevist, at "Rikkes" arbejdsevne ikke kan bedres. Selv om psykiatriens statusattest er klar i mælet, så mener Aalborg Kommune ikke, at statusattesten udelukker, at hjælp fra en bostøtte kan være en udviklingsmulighed. Sagsbehandleren efterlyser det, hun mundtligt kalder for "en vurdering af en bredere indsats" end de kliniske.
Det skriver Aalborg Kommune til en ny psykiater ved Aalborg Psykiatriske Sygehus, som kommunen beder om at lave en speciallægeerklæring. Psykiateren skal altså helt nøjagtigt vurdere bostøtte og lignende indsatser som en vej til bedring.

9. august 2012: Aalborg giver formelt afslag på ansøgning om førtidspension. Den første ansøgning ud af to.

15. oktober 2012: Den nye psykiater, som Aalborg Kommune bestiller en speciallægeerklæring hos, har sat det sidste punktum. Han mener på ingen som helst tænkelig måde, at bostøtte og lignende sociale foranstaltninger kan flytte "Rikke" mod arbejdsmarkedet. Tværtimod så udpensler han, at "Rikkes" tilstand gør det umuligt. Et skub mod arbejdsmarkedet vil gøre hende sygere, slår han fast.

1. november 2012: "Rikke" søger igen om førtidspension.

5. februar 2013: Efter at have varslet udfaldet i god tid, giver Aalborg Kommune igen afslag på ansøgningen. Aalborg Kommune vurderer, at det er dokumenteret jævnfør resurseprofilen, at "Rikkes" arbejdsevne kan forbedres ved hjælp af bostøtte. Svaret ryster "Rikke" og de nærmeste omkring hende. Ingen kan med lup få øje på noget, der ligner dokumentation.

11. marts 2013: "Rikke" og hendes bisidder har klaget over afgørelsen og klager nu til de to politiske udvalg i kommunen, som rådmand Mai-Britt Iversen er formand for. "Rikke" forlanger indgriben, når afslaget påstår, at der er en dokumentation, som ikke kan ses i papiret.

13. marts 2013: Rådmand Mai-Britt Iversen svarer kort, at man slet ikke vil blande sig i sagen. Til gengæld er rådmanden glad for, at der kan klages til Beskæftigelsesankenævnet.

24. marts 2013: “Rikke” og bisidder sender spørgsmål til rådmanden for at få svar. Hvor er dokumentationen, som udgør belægget for afgørelsen?

8. april 2013: Rådmand Mai-Britt Iversen svarer igen slet ikke fyldestgørende. Denne gang skriver hun blot, at hun ikke har noget nyt at tilføje.

18. april 2013: “Rikke” insisterer igen i et brev, at Aalborg Kommune svarer på, hvad der dokumenterer hendes bedringsmuligheder med sætningen: “Hvor i resurseprofilen vurderer I, at der findes gangbart bevismiddel for den påstand, som ligger til grund for afslaget?”

16. maj 2013: Mai-Britt Iversen svarer med en hel A4-side. Hun svarer slet ikke på det afgørende spørgsmål, der bliver stillet, men skriver blot om afgørelsen, at “…forvaltningens beslutninger er taget på et sagligt og fagligt grundlag i forhold til lovgivningen”.

11. oktober 2013: “Rikkes” kæreste møder op før beskæftigelsesudvalgets møde og afleverer en skriftlig sagsfremstilling til alle fremmødte politikere og embedsmænd og med et krav om at Aalborg Kommune svarer, som “Rikkes” støtter mener, at kommunen har pligt til. Henvendelsen fører ikke til, at nogen som helst svarer eller responderer.

21. oktober 2013: "Rikkes" kæreste træffer tilfældigt Mai-Britt Iversen på hjørnet af Danmarksgade og Løkkegade i Aalborg. Mai-Britt Iversen er på vej til sit arbejde på forvaltningen på Sønderbro og indvilger i at tale under spadsereturen. Hun nægter mundtligt over for "Rikkes" kæreste, at hun har pligt til at svare. Årsag: Det mener hun ikke, hun må, når sagen behandles højere oppe i hierarkiet, nemlig i Beskæftigelsesankenævnet.

31. oktober 2013: "Rikkes" kontanthjælp udebliver og bliver aldrig udbetalt igen. Efter mere end et halvt år med lempelige vilkår, forlanger kommunen at tale med "Rikke" og ikke kun med en bisidder. "Rikke" kan ikke honorere kravet. Hendes tilstand er blevet værre under ansøgningsforløbet og vurderer selv, at det er på grund af kommunens sagsbehandling.

14. november 2013: “Rikkes” kæreste spørger Mai-Britt Iversen på et valgmøde i Svenstrup, hvor der er publikum. Mai-Britt Iversen svarer, at “…han har fået svaret op til mange gange, når vi har snakket.” Bagefter rotter dele af panelet af byrådskandidater sig sammen om at fordømme spørgsmålet fra "Rikkes" kæreste for åben mikrofon.

3. maj 2015: Juraekspert i forvaltningsret Sten Bønsing slår fast i Nordjyske Stiftstidende, at den lovpligtige begrundelsespligt ikke er overholdt fra Aalborg Kommunes side.

10. maj 2015: Nordjyske Stiftstidende modtager den begrundelse, som har ladet vente på sig i 26 måneder. Arbejdsmarkedsprofessor Henning Jørgensen vurderer, at begrundelsen ikke er nogen dokumentation, som Aalborg Kommune påstår. Han kalder det en meget alvorlig sag og "ikke ordentlig sagsbehandling".

Aalborg Kommune har sparket sagen ud i glemsel. "Rikke", som nu bor i en nabokommune til Aalborg, har på grund af forløbet følt sig opslidt og har ikke haft kræfter til at lade sig visitere i en ny kommune og søge om ydelser. Hun er to gange før blevet nyvisiteret i forbindelse med flytning, og den proces kan hun ikke udsætte sig for igen.

Ankestyrelsen har godkendt afslaget på både førtidspension og kontanthjælp.

En retssag ved Retten i Aalborg berammes i efteråret 2015.