Faktaskuffen

Fakta om "Rikke-sagen". Følgende deltaljer er konstateret.

- Da Aalborg Kommune i 2012 gav "Rikke" det første af to afslag, opfandt kommunen den begrundelse, at bostøtte var relevant. I årene 2005-2012, næsten syv år, havde ingen af skiftende sagsbehandlere i hverken Aarhus eller Aalborg Kommune fundet det relevant eller vurderet, at "Rikke" tilhørte målgruppen for bostøtte. Det fremgår af aktindsigt, hvor det ikke fremgår af noget notat, at kommunen foreslår bostøtte.

- Aalborg Kommune bad selv en psykiater ved Aalborg Psykiatriske Sygehus om at vurdere muligheden for bostøtte i oktober 2012. Muligheden fandt ingen som helst opbakning fra psykiateren. Alligevel fastholdt Aalborg Kommune sin opfattelse.

- Aalborg Kommune brød loven ved at nægte en begrundelse i 26 måneder. Der blev krævet en begrundelse i marts 2013. Den kom i maj 2015 efter en kritisk avishistorie, hvor en ekspert i forvaltningsret påpegede misæren.

- Familie- og beskæftigelsesrådmand Mai-Britt Iversen har selv brudt loven tre gange i sagen, hvor hun nægtede at give den helt centrale begrundelse, som der blev spurgt til.

- Ifølge arbejdsmarkedsprofessor Henning Jørgensen i Nordjyske Stiftstidende 10. maj 2015 er der intet dokumenterende ved den begrundelse, som blev givet i maj 2015. Dermed hviler afslaget på førtidspension på en dækningsløs påstand fra Aalborg Kommune, som professor Henning Jørgensen mener tilsidesætter de lægelige oplysninger.

- Medlemmer af politiske udvalg under rådmand Mai-Britt Iversen, fra byrådssamlingen 2009-2013, blev i marts 2013 advaret om, at Aalborg Kommune henviste til en dokumentation, der simpelthen ikke kunne holde. Ingen reagerede.

- Igen i oktober 2013 blev samme udvalgsmedlemmer fra byrådet advaret om, at rådmanden havde nægtet at adlyde begrundelsespligten tre gange. Ingen reagerede.

- Efter 26 måneder venter "Rikke" stadig på en regulær ankebehandling. Beskæftigelsesankenævnet traf i 2013 en ulovlig afgørelse, fordi det var på forkert lovgrundlag.

- Ankestyrelsen har ikke stadfæstet Aalborg Kommunes afgørelse, som Aalborg Kommune gentagne hævder. Ankestyrelsen afslog blot at optage sagen, da styrelsen vurderede, at sagen var en individuel skønssag, som ikke kunne danne basis for en vejledende principafgørelse.

- Rikke mister i november 2013 sin kontanthjælp for bestandig, da Aalborg Kommune kræver, at hun mod sin formåen møder personligt til samtale. Daværende jobcenterchef, nuværende forvaltningschef Arne Lund Kristensen, nægter i den forbindelse at indhente en præcisering af "Rikkes" evner fra "Rikkes" seneste psykiater. Han nægter pure. Kommunen eksekverer svinestregen uden at konsultere lægefagkundskaben.

- Da Ankestyrelsen i 2014 stadfæster Aalborg Kommunes ret til kontanthjælpsstop, nægter også Ankestyrelsen at konkretisere den helbredsmæssige vurdering. Styrelsen nægter pure.

- Et civilt søgsmål om tildeling af førtidspension ved Retten i Aalborg berammes i efteråret 2015. Det undersøges også, om politikere og embedsmænd ved deres dokumenterede pligtforsømmelser har handlet såkaldt culpøst og gjort sig ansvarlige for tab af velfærd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar